Haglskuddet kan være uhyre effektivt

Haglskuddet kan være uhyre effektivt

Ny serie om haglskuddet – del 1: Med den rigtige kombination af ammunition og haglgevær opnår et haglskud den ønskede dræbende virkning.

Skrevet af: Niels Jørgen Henriksen, 23. november 2017

Foto af: Niels Jørgen Henriksen m.fl.

Som enhver anden god håndværker har brug for gode redskaber for at udføre sit job bedst muligt, er det vigtigt for jægeren at kende til faktorerne bag et haglskuds effektivitet. Hvad spiller ind i forhold til at afgive et succesfuldt skud hagl? Her taler vi ikke om skydefærdighed, men om haglsværmen opfører sig på en måde, så den er dræbende ved træf på det udvalgte mål.

_{“Blunderbussen” (hollandsk ord, der kan oversættes med “tordenrøret”) – her i en ekstremt luksuriøs flintlåsudgave fremstillet i 1793-1794 til den indiske krigsherre Tippu Sultan – kan betragtes som det første “haglgevær”, udviklet af tyskerne til krigsførelse, og op igennem tiden lige til i dag har skud med hagl været en del af krigsførelsen. Foto: Metropolitan Museum of Art.}

Historie

Brugen af flere projektiler i samme skud i krigsøjemed for at kompensere for upræcis skudafgivelse kendes helt tilbage fra 1600-tallet, og som med så mange andre ting, der er udviklet for at slå ihjel med bly, var det tyskerne, der først gjorde brug af et haglskud bestående af store grove hagl i den såkaldte “Blunderbuss” – en forladet muskedonner, der kunne affyres fra skulderen.

I 1700-tallet begyndte englænderne at lade samme type våben med mindre hagl til at skyde større fuglevildt med, og med opfindelsen af bagladere i begyndelsen af 1800-tallet og senere bokslåsen i 1874 skabtes også haglpatronen, som i sin grundlæggende opbygning ikke har ændret sig siden.

^{Bortset fra længden og materialer er opbygningen af en haglpatron grundlæggende den samme, som da de første haglpatroner så dagens lys: hylster, fænghætte, krudt, forladning og hagl.}

Haglpatronens anatomi

Opbygningen af haglpatronen er nøgternt set den samme som ladningen af en forlader med haglladning, man har bare puttet alle ingredienserne i et hylster: en fænghætte, krudt, en forladning/haglskål, hagl og en skive eller lukning af hylstret ind over haglene.

^{I de millisekunder, det varer for en haglladning at bevæge sig fra patronhylstret og de første meter ud af løbet, foregår en masse, der har indflydelse på resultatet. Fotosekvensen her viser, hvordan skuddet udvikler sig, fra det forlader løbet, til det bliver et effektivt skudbillede. Foto: L.P. Brezny, forfatter til bogen Modern Shotgunning.}

De første hylstre var lavet af metal, senere gik man af økonomiske årsager over til mest at bruge pap, men beholdt metallet i enden af patronen, hvor fænghætten sidder, og selve eksplosionen sker – kappen. Plastik og senest forskellige nedbrydelige, men vandfaste materialer har i dag afløst pap, men metalkappen i bunden er der stadig, og i den anden ende har stjernelukning stort set afløst krympning af hylstret over en skive.

^{Alt fra bekkasiner til større hjortevildt, vildsvin og endog bjørne bliver verden over nedlagt med hagl. Herhjemme sætter lovgivningen grænsen ved råvildt, men det gør det ikke mindre vigtigt at finde de rigtige patroner.}

Alle komponenter har indflydelse

Den helt rigtige kombination af hylster, fænghætte, forladning (haglskålen), haglladning og lukning giver den ønskede effekt af en given haglpatron. Udformningen af bunden af hylstret har sammen med fænghætte og krudttype betydning for forløbet af forbrændingen af krudtet. Det er indlysende, at selve krudtet har stor betydning for eksplosionen, men det er ikke den eneste faktor. F.eks. kan nøjagtig samme krudtladning og haglladning i samme hylster, men med to forskellige fænghætter, give store afvigelser i udgangshastigheden.

Forladningens formål var oprindeligt kun at sørge for at holde trykket/gasserne bag haglsværmen, så der kommer et ensartet tryk på alle haglene, dvs. virke som en slags stempel i løbet med haglene foran sig. I dag er forladningen som regel udformet, så haglene er omsluttet af den på vej ud gennem løbet, så den har ikke kun indflydelse på udgangshastigheden, men også, sammen med trangboringen, på fordelingen af haglene ude ved målet. Yderligere er den udformet, så den i en eller anden grad fjedrer, når haglene bliver sendt af sted, hvilket både indvirker på haglfordelingen og trykket i kammeret.

Også lukningen af hylstret er vigtig. Det er ikke nok, at lukningen kan holde haglene inde i hylstret, den skal være så hård, at den skaber det nødvendige modtryk til at udvikle det optimale tryk inde i patronen.

^{Tidligere var en 65 millimeter lang haglpatron standard for kaliber 12. Siden er længden blevet øget flere gange. Først til 70 millimeter, så til 76 og endelig til 89. 65-millimeteren er i dag stort set erstattet af 67,5-millimeteren, der også kan afskydes i geværer med et 65-millimeter kammer. Gamebore har dog sendt en regulær 65 millimeter lang, miljøvenlig patron på markedet, der er lukket på gammeldags manér med skive og krympning. Fra venstre mod højre: kaliber 20/70, 16/70, 12/65, 12/70, 12/76 og 12/89.}

I løbet

Efter at haglene har forladt patronen, påvirker forladningen samt eventuelt “fillermateriale” mellem haglene, konus (overgangen mellem kammer og løb) samt løbsdiameteren skuddet. Der er f.eks. forskel på, hvordan haglene opfører sig i et regulært kaliber 12-løb og et såkaldt “backbore”-løb, hvor den indvendige løbsdiameter er øget til tæt på kaliber 10.

LÆS MERE: Valg af hagl til jagt

Endelig er trangboringen (indsnævringen af den yderste del af løbet), haglmaterialer og haglstørrelser, som vi ser nærmere på i efterfølgende artikler, af største betydning for fordelingen af haglene ude ved målet – altså skudbilledet.